Strækmærker og de der skide myter

Jeg føler at der er behov for at fortælle hvad strækmærker egentlig er. 

Forestil dig at du har en elastik, hvis du strækker den her elastik til bristepunktet og bliver ved, så vil elastikken aldrig blive normalt igen, den vil blive løs og vil gå i stykker. Det er præcis det samme med strækmærker – nogle elastikker kan klare at blive strukket andre kan ikke, lige præcis sådan som det også er med huden, hud er forskellig. 

Strækmærker kan ikke afhjælpes eller ungås med creme, fordi creme simpelthen ikke kan trænge dybt nok ned i huden. Bevares i nogle tilfælde er det måske muligt at creme kan hjælpe med hurtigere at lade strækmærkerne falme, dog ikke noget jeg har haft held med. 

Fremtids oversigt for min hud; Der hvor der er strækmærker, vil min hud ikke gendanne eller reparere elastikken, det er simpelthen ikke muligt. Så min hud vil blive løs også hvis jeg taber mig og får en sixpack ( 😉 ). 

Jeg ved at mine strækmærker vil blive mindre tydelige, men de vil altid være der, jeg vil altid kunne se dem, selv når andre ikke bemærker dem. Derfor er det vigtig for mig, at jeg bliver tilfreds med dem, fordi min krop vil for altid være forandret.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen